lørdag den 7. februar 2009

Legekammerater...

Man bliver da aldrig for gammel til at få nye legekammerater vel...

Laurits har haft besøg af Frederik i dag,
og Frederik havde sin mor Christina med.
Aftalen blev lavet for en uge siden, og Laurits har bare talt dage.
Så blev Frederik syg, og Laurits var sikker på at nu måtte vi aflyse
...men Frederik blev klar, og de dukkede op kl.12.

Det er skægt med unger...de kender hinanden ud og ind,
men når de pludselig står overfor hinanden, så bli'r de generte:)
Nå, det gik nu hurtigt over.

Christina havde taget lækker tærte og frikadeller med,
og jeg havde lavet et fad med friske grøntsager klar.
Inden vi fik set os om, var der gået fem timer!
Christina og jeg faldt bare i hak med det samme.
Det er rigtig hyggeligt bare at sidde og sludre,
mens ungerne leger.
Det er bestemt ikke sidste gang at vi mødes:)

Da Laurits og jeg blev alene, fik vi lige styr på hytten,
og jeg lavede lidt aftensmad til os.
Nu er der gang i lørdagshyggen:)

I morgen skal Laurits hjem til farmand,
og han glæder sig...


1 kommentar:

Anonym sagde ...

det lyder rigtig hyggeligt...og det er skønt med en "tøsesludder"....og der er sikkert også en farmand der glæder sig til imorgen....knus fra mormor