Hygge...

Det er da vist lidt tid siden jeg har skrevet.

I sidste uge var jeg alene for første gang i 11 år.
Det er en underlig fornemmelse,
som jeg helt sikkert skal vænne mig til.
Det var hårdt at afleverer Laurits i søndags,
men jeg ved jo at han er tryg og har det det godt,
og det er det vigtigste.

Jeg skal helt klart lærer mig selv at huske og lave aftensmad
...den er smuttet et par gange,
meeen mon ikke det er meget godt for figuren;)

I går hentede jeg Laurits hos mor og far.
Der havde han overnattet, og hygget.

At få sin søn i armene igen, er dog det skønneste.
Han havde mange kram til mig, og vi snakkede om,
hvad han havde lavet i løbet af ugen, sammen med far.

Da vi havde spist, tog vi hjem, og resten af aftenen
spillede vi spil og hyggede.

I aften kommer onkel S forbi med en ny seng,
som Laurits har fået af moster Samme og onkel Bo.
Det bliver super skønt at få hans soveværelse gjort
helt klart til natten.

Der er ingen tvivl om at den ekstra gulvplads
Laurits har fået i sit legeværelse, er et smart træk.
Nu er der plads til at bygge fede fleksitracksbaner
på hele gulvet!

Jeg elsker lige uger...