Kvalitetstid...

De fleste unger elsker en tur i tivoli...
De fleste unger elsker en bif-tur med popcorn...

Det gør Laurits bestemt også,
men ved I hvad han også elsker...?

Han elsker, når mor slæber den store
madras fra sengen, ind i stuen.
Når vi henter dyner, puder,
bamser og guf.
Så ligger vi der, og nyder at det er
fredag og weekenden venter på os.

Laurits sikrer sig igen og igen,
at han må være oppe lige så længe
han vil...jeg bekræfter ham i dette,
og det kan jeg roligt gøre, for omkring
klokken 20.30 sover han trygt
ved siden af mig.

Så kan jeg rulle mig sammen ved siden
af min dejlig dreng, sætte en film på,
og bilde mig selv ind, at jeg når at se
den færdig...jeg når det sjældent:)

Fredagshygge...

*Børn er vores
største gave.
De er vores fremtid.
Det vi efterlader dem,
er det,
de vil huske os for*

Indianer & cowboy...

Man bliver aldrig for gammel til at prøve noget nyt.
Nogle gange kan det betyde, at man skal ud og
lege lidt
...men man bliver vel egentlig heller aldrig
for gammel til at lege vel?;)

Weekenden har stået i skydningens tegn.

Lørdag var jeg, med 14 andre personer,
ude og skyde med bue og pil.
Det har jeg prøvet en del gange efterhånden,
og det er rigtig sjovt.

Det ser nemt ud, men det kræver stadig
en mængde koncentration, og bedst som
man tror at man har styr på pilen, ja så viser det
sig, at det er den der har styr på dig;)

Søndag skulle jeg så prøve at skyde med pistol.
Jeg bliver nødt til at indrømme,
at det er noget af det mest spændende
jeg har prøvet længe!

Jeg var afsted med min dejlige onkel S,
og mit held er, at han er en suveræn læremester.
Tingene bliver vist et par gange, og så får jeg
selv lov til at prøve.

Respekten omkring skydning skal være der.
Der skydes med skarpt, og det sætter opmærksomheden
og koncentrationen i højsæde.
Jeg troede at jeg ville være lidt skræmt, men ret hurtigt
fandt jeg ud af, at miljøet på skydebanen tiltalte mig.

Jeg skød med to forskellige pistoler...
En kaliber 22 og en 9 milimeter.
Jeg aner intet om disse våben,
men det var den første som jeg skød bedst med,
og den overbevidste mig om, at det her
må jeg simpelthen prøve igen:)

Min dejlig onkel smider ikke om sig med ros,
så det er med at lytte godt efter,
når han fortæller, at det faktisk er ok skudt,
mens vi venter på at målskiven svæver hen mod os.

Det virker somom jeg ikke skyder i
spredt fægtning, men formår at holder mig
på det sorte af skiven...for det meste;)

Det er endnu en grund til at jeg må prøve
det igen. Det er den eneste måde jeg kan
blive bedre til at ramme 10'eren:)

Jeg er en glad lille cowboy...

Tøsehygge...

Der er ingen alder på tøsehygge.

Jeg kan tøsehygge med veninderne,
med kusinen på 12 + hendes mor,
min mor...og min dejlige mormor.
Tøsehygge har ingen alder,
det fandt jeg ud af i torsdags.

På grund af sneen, har mormor
ikke været så meget ude på egen hånd,
men torsdag var det tid.
Der var bestilt tid til frisør, der skulle shoppes
en ny bluse, og oses lidt.

Det var utrolig dejligt at opleve min
mormor, glad og smilende.
Det har været hårde 2½ måned siden
morfars død.

Min dejlige mormor takler sorgen på
sin egen måde.
Hun rydder op, græder lidt, finder minder,
græder lidt igen...hun deler sine tanker med
os, og det gør det nemmere at hjælpe
hende, og os selv, gennem den dybe sorg.

Vores bytur, tog vi i vores eget tempo.
Der var tid til at kigge og tid til pauser.
Inden turen gik hjemad, spiste vi en dejlig
middag, og sludrede endnu mere:)

Det var en træt mormor, der satte sig
i lænestolen...men jeg tror hun var glad.
Det var jeg, for jeg så den første spæde
start på foråret...jeg tror på at mormor
snart begynder at tage sig lidt småture,
og inden vi får set os om, finder hun selv
ned til byen, i hendes tempo.
...Men jeg håber at hun stadig har lyst
til en følgesvend, bare en gang i mellem:)

Min dejlige mormor...

*Den blomst
der vokser i modgang,
er den smukkeste
af alle*

Flashback...

Jeg er skidt, har feber og absolut ingen stemme):

Laurits er den mest omsorgsfulde unge,
man kan ønske sig, og det synes jeg skal
belønnes.
jeg lover ham varm cacao, og mens jeg står
og forbereder denne, kommer Laurits ud til
mig i køkkenet.

Den lille fyr kravler op på køkkenbordet,
og spørger om ikke han må rører i gryden.
Det får han lov til, og pludselig er det somom
jeg har været i situationen før.

Et tydeligt billede fra min barndom dukker op.
Dengang, når jeg var på besøg hos min
dejlige farmor, lavede vi ofte cacao.
Farmor lavede den fra grunden af, og jeg
husker det, som brugte hun den største gryde
hun kunne finde.

Min fineste opgave var at røre i cacaoen.
Mens vi ventede på at den blev varm, fik
farmor og jeg altid styr på hele verdensituationen:)
For mig, er det ét af de tydeligste minder, fra min
tid som barn, hos farmor.

Jeg blinker en gang, og er tilbage i mit eget
køkken, med min egen dreng, der nu sidder
og fortæller mig om sin eftermiddag til skak.

Jeg elsker disse stunder...

*Der er øjeblikke i livet,
Hvor du savner nogen
så meget,
at du bare ønsker,
at tage dem ud af dine drømme
og kramme dem rigtigt*

Den lille mand med den store stemme...

På Bredegaard bor en lille mand.

Den lille mand har boet der i mange år.
Han har mange ringe minder med sig, i sin rygsæk,
men på Bredegaard trives han.

Den lille mand bryder sig ikke om berøring.
Han går hellere en bue udenom, for ikke at komme
for tæt på.

Den lille mand hilser altid, når man passerer ham,
og på gode dage får man et par ord med på vejen.

Til aften havde jeg et ærinde i hans hus.
Jeg blev modtaget med et stort smil:
*Er det Jette fra Hus A...det var squ dejligt
at se dig!*
Lige så stille kom han over til mig.
Han stod helt tæt på mig, og pludselig lagde
han sin hånd på min arm, og klappede mig let.
*Det er fandeme dejligt at se dig Jette*

Jeg turde dårlig trække vejret...
Jeg har arbejdet på Bredegaard i over 4 år,
og det er første gang jeg har oplevet,
at have den lille mand så tæt på mig.

Jeg vælger at se det som et tegn på tillid,
og jeg ved at han, i dag, har haft en god dag.

Den lille mand med den store stemme...

*Livet er både en gave,og en opgave*

Mit hjerte bløder...

Han er her ikke mere...

Du kan lade tårene flyde, at han ikke er mere-
eller du kan smile, fordi han har levet.

Du kan lukke dine øjne, og bede til
at han må komme tilbage-
eller du kan åbne dine øjne, og se alt det
han efterlod.

Dit hjerte kan føles tomt, fordi du ikke kan se ham-
eller du kan være fyldt med den kærlighed I delte.

Du kan vende ryggen til i morgen, og leve af i går-
eller du kan glæde dig til i morgen, takket være i går.

Du kan mindes ham, og kun det at han er væk-
eller du kan hædre hans minde,
og lade det leve videre.

Du kan græde og lukke din sjæl,
være tom og vende ryggen til-
eller du kan gøre, hvad han ville ønske:
Smile, åbne dine øjne, elske og
fortsætte rejsen.


Jeg har ingen andre ord, der på
nogen måde kan udtrykke hvordan
jeg har det.
Min elskede morfar har fået fred,
og jeg må blive her, uden ham.

Jeg savner ham så meget.
Men morfar har kæmpet
sin kamp færdig, og er uden
smerter nu.
Med tiden vil min smerte
lige så stille forsvinde, og blive
til en smukt og dejligt minde
i mit hjerte.

Du må godt slippe nu morfar.
Vi elsker dig, og vi passer
godt på mormor.
...de ord sagde jeg til morfar
den nat.
Han valgte at slippe i en stund,
hvor han var alene.
Han sov, og vågnede ikke igen.

Jeg elsker dig morfar...

I venners lag...

Børneværelset summer.

3 unger sidder foran computeren,
med maven fuld af hjemmebagte boller.
I stuen sidder 2 tøser og tegner.
De fniser, mens de fortæller hinanden
hemmeligheder og drømme.
De har i fællesskab valgt at høre julemusik,
som der skråles højt med på;)

Laurits har inviteret sin legegruppe
fra 1.b med hjem.
2 drenge og 3 piger, som hygger sig i hinandens
selskab, og som skal finde ud af at lege sammen.
Det er tydeligt, at der ingen problemer er i det,
for snakken går lystigt.
Igen og igen hører jeg: *Hey, hallo, det der kan
jeg også!*, *Ej, hvor er den tegning bare flot...vil du
skrive I love you på den?* eller *Århh hvaad...!*:)

Jeg er hensat til at være den praktiske gris,
der sørger for boller, saftevand og frugt
...resten klarer de selv.

Jeg tror at de 3 timer de skal være sammen,
kommer til at suse afsted:)

*Vi holder ikke op med at lege,
fordi vi er gamle.
Vi bliver gamle,
fordi vi holder op med at lege*