mandag den 8. december 2008

En lysebrun Lucia...

Laurits har set frem til torsdag længe.

Der er blevet øvet sang, øvet trin, og håbet på
at man nu kan versene helt...
Der skal være Luciaoptog i børnehaven på torsdag!
Jeg spurgte hvem der skulle være Luciabrud.
Laurits svarede:
*Jeg ved det ikke, men jeg håber på Louie!
Jeg tror han vil være flot med alle de der lys i håret!*
Ja, det skal blive spændende at se,
hvem der ender med 1. pladsen;)

I dag da jeg kom hjem fra arbejde,
var Laurits lige kommet hjem fra børnehaven.
Vi mødtes ved cykelstativet, og Laurits ville gerne
vise mig hvad han kunne.
Han kiggede lige frem, foldede hænderne,
og begyndte at gå hen af fortorvet,
mens han skrålede Luciasangen!

Det var bare så fint, og moderen måtte
blinke et par gange, så tårene ikke løb deres vej:)
Der kom flere forbi, som kikkede langt efter Laurits,
men det lod han sig ikke forstyrre af.
Han blev ved med at gå lige ud til begge vers var sunget.
Så drejede han rundt på hælene, og tog så hele sangen
en gang til, mens han smilede over hele hovedet:)

Jo jo, han er klar, den lille.
Jeg må hellere huske kameraet:)

En lille lysebrun Luciadreng...

*Tak
fordi du prøver
at finde noget
der vil glæde mig -
noget fjollet,
smukt
eller fantastisk nyttigt*




2 kommentarer:

Anonym sagde ...

hold op hvor jeg glæder mig til næste år......så håber jeg på at der er en lille lysebrun Luciadreng et sted...og så er mormor på pletten.
store knus fra mormor

Anonym sagde ...

Jeg glæder mig til at se billederne af den store, stolte Luciadreng

Tanten