søndag den 21. december 2008

Forandringer...

Hvordan forbereder man bedst sit barn på,
at der inden længe vil ske store forandringer i hans liv?

Der er ingen nem måde at gøre det på.

Jeg tog ham på armen, og gik ud til far i køkkenet.
Her fortalte vi ham at der vil ske ændringer i familien.
Vi brugte enkelte ord, som var nemme for Laurits at forstå.
Vi sammenlignede med ting fra hans dagligdag,
som han kunne forholde sig til.
De to vigtigste sætninger vi brugte var,
at det ikke er hans skyld, og at vi elsker ham meget højt.

Det var tydeligt at han forstod noget, men ikke det hele...
men skal man også det, når man kun er 5 år?

Da vi, nogle timer senere, spiste aftensmad, spurgte Laurits
om vi ikke lige kunne fortælle ham det med de to værelser igen.
Han kunne ikke huske, hvad vi havde sagt?
Vi tog snakken igen, og han forstod lidt mere.

Vi afventer begge en reaktion fra ham, og jeg tror den kommer
når de næste tiltag går igang.
Der er plads til alle spørgsmål, og undren.
Han skal have styr på det hele i sit lille hovedet,
og det skal vi hjælpe ham med.

Mere afklaring...

*Smukke ord
er ikke altid
sande,
og sande ord
er ikke altid
smukke*



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

uha ...det er ikke let...men jeres kloge lille dreng skal nok klarer det....godt I fik det gjort..
knus fra mormor og morfar

Annette sagde ...

Reaktionen kommer nok i takt med forandringerne, det er jo s.... svært at forholde sige til.....

Tanker herfra