Det er en skøn lille nisse, som er med børnene hjemme på skift.
Han laver en del ballade, så man skal holde øjne og ører åbne.
Til aften hoppede han op på en af de høje hylder,
og Laurits ledte og ledte.
Senere var han igen væk, og da han blev fundet,
spurgte Laurits hvorfor han blev væk, når Laurits forlod rummet?
Jeg måtte være ham svar skyldig, for jeg stod jo med ryggen til,
hver gang Kanelius forsvandt;)
Da de var blevet puttet, og jeg troede Laurits sov,
listede jeg mig ind på værelset med en pose
pebernødder og kameraet.
Jeg strakte mig ind over Laurits og skulle lige til at sætte
pebernødderne i sengen, da Laurits pludselig kiggede
på mig med meget søvnige øjne, og spurgte hvad jeg lavede?
Hold da op hvor blev jeg forskrækket!...
og det var bare om at finde en god undskyldning.
Jeg strøg ham over håret og sagde at jeg bare ville se om han sov.
Jeg tror ikke at han hørte det, for øjnene var allerede smuttet i,
og en snorken truede i det fjerne:)
Det er hvad man får ud af, at prøve at snige sig ind på sin søn:)
Jeg lod 10 minutter gå, og så prøvede jeg igen.
Denne gang gik det gnidningsfrit, og jeg kunne printe billeder ud,
som blev sat i Kanelius' dagbog.
I morgen vil de to finde en pose pebernødder
som kan deles ud i børnehaven, mens ungerne hører
hvad Kanelius har oplevet hos Laurits.
Der sad en lille nissemand...
*Bamseknus
og bamsesang,
en trofast ven
dagen lang*
2 kommentarer:
ih...altså hvad den Kanelius dog finder på......sød historie
knus fra mormor
Tjah, de er frække, Anton Abe vi havde med hjemme i børnehaveklassen, bestilte heller ikke andet en at lave ballade....
Send en kommentar