Julen...

Så er julen overstået.

Jeg går og prøver at tage mig sammen til at pille julepynt ned...

det bliver nok i morgen:)

Juleaften tog Laurits og jeg til Græsted.

Her ventede onkel S, tanten og min dejlige kusine.

Senere dukkede mormor, morfar, oldemor og oldefar op.

Alt foregik i et dejligt og roligt tempo, og Laurits vimsede lidt rundt.

Han var meget bevidst om hvad der skulle ske,

men han var ikke så utålmodig som jeg havde troet.

Han øvede sig i at gå rundt om juletræet, helt alene...

en god kunst at kunne;)

Julemaden var helt vidunderlig, og den nød vi alle.

Laurits glædede sig vildt til risalamanden, for han var

fuldstændig sikker på at han og onkel S ville finde mandlen...

han fik næsten ret.

Der var, helt tilfældigt, en mandel hos Laurits

og så var oldefar heldig;)

Vi travede rundt om træet og ungerne fik delt gaver ud.

Der var mange dejlige ting,

og Laurits gik i gang med at lege med det samme.

Onkel S kørte os hjem, og vi nåede ikke ud til

rundkørslen, før min dejlige dreng sov.

Der er ingen tvivl om at han havde hygget sig.

Det var meget dejligt at være sammen med familien,

men det var også en underlig jul.

Forandringerne bliver tydelige nu, og det kræver tilvænning.

Et skridt af gangen...