Så er det overstået, galdeblæren er væk, og jeg har ingen smerter mere...
Jeg orker næsten ikke at tale mere om det, for det har fyldt alt for meget i mit liv, de sidste 6 mdr.
Alt for tit har Laurits stået foran mig, og spurgt om han skulle kysse min mave, så smerterne gik væk.
Og alt for tit har jeg måtte melde fra til spændende, hyggelige og sjove ting, pga. dumme smerter.
Nu er de væk, og jeg skal finde tilbage til mit normale liv.
Jeg vil dog ikke helt tilbage, til de gamle rytmer...
Den gamle Jette ville sætte sig og tømme et par poser chips næsten hver aften.
Den gamle Jette ville spise alt for meget mad hele tiden.
Den gamle Jette ville lede i gemmerne, for at finde noget der kunne puttes i munden.
D.9.11.07, efter et stort galdestensanfald på Fejø, i stormvejr, uden mulighed for lægehjælp (udover telefonisk), ændrede dette sig.
Jeg lavede stille og roligt om på mine madvaner, og det viste sig at kunne holde smerterne nogenlunde væk.
I perioder mærkede jeg ingenting...og i perioder kom anfaldene som perler på en snor.
Nye bukser skulle indkøbes, og jeg opdagede at jeg var gået et par størrelser ned...skønt...
Det har nu vist sig at jeg, indtil videre, har tabt 12 kg., og jeg har ingen planer om at stoppe der.
Hvorfor skulle jeg det?
Det er bare tåbeligt, at jeg skulle derud hvor smerterne kom, før jeg kunne se, at et vægttab var indlysende.
Nu går vi mod lysere tider, og mindre tøj ;).
Jeg glæder mig til at kunne spise krydret mad igen, til at drikke mælk, spise youghurt, og snuppe en is i varmen...uden at det tager overhånd.
Jeg har ingen smerter mere...skønt!
Jeg orker næsten ikke at tale mere om det, for det har fyldt alt for meget i mit liv, de sidste 6 mdr.
Alt for tit har Laurits stået foran mig, og spurgt om han skulle kysse min mave, så smerterne gik væk.
Og alt for tit har jeg måtte melde fra til spændende, hyggelige og sjove ting, pga. dumme smerter.
Nu er de væk, og jeg skal finde tilbage til mit normale liv.
Jeg vil dog ikke helt tilbage, til de gamle rytmer...
Den gamle Jette ville sætte sig og tømme et par poser chips næsten hver aften.
Den gamle Jette ville spise alt for meget mad hele tiden.
Den gamle Jette ville lede i gemmerne, for at finde noget der kunne puttes i munden.
D.9.11.07, efter et stort galdestensanfald på Fejø, i stormvejr, uden mulighed for lægehjælp (udover telefonisk), ændrede dette sig.
Jeg lavede stille og roligt om på mine madvaner, og det viste sig at kunne holde smerterne nogenlunde væk.
I perioder mærkede jeg ingenting...og i perioder kom anfaldene som perler på en snor.
Nye bukser skulle indkøbes, og jeg opdagede at jeg var gået et par størrelser ned...skønt...
Det har nu vist sig at jeg, indtil videre, har tabt 12 kg., og jeg har ingen planer om at stoppe der.
Hvorfor skulle jeg det?
Det er bare tåbeligt, at jeg skulle derud hvor smerterne kom, før jeg kunne se, at et vægttab var indlysende.
Nu går vi mod lysere tider, og mindre tøj ;).
Jeg glæder mig til at kunne spise krydret mad igen, til at drikke mælk, spise youghurt, og snuppe en is i varmen...uden at det tager overhånd.
Jeg har ingen smerter mere...skønt!
2 kommentarer:
Hej min søde pige
Dejligt at det er væk nu og du nu kan nyde livet sammen med Allan og Laurits. Knus fra Marianne
hej Jettemus
skønt at ha`en glad Jette igen...og også godt for dine "drenge"
knus fra far og mor
Send en kommentar