torsdag den 7. februar 2008

Ondt i navlen...

I går havde jeg aftenvagt, og derfor måtte Laurits med far til håndboldkamp.

Det er første gang at han har været med til en sen kamp. Vi kunne også kun gøre det, fordi jeg har fri i dag og derfor holdt Laurits hjemme fra børnehaven.

Da jeg kom hjem ca.22.30, var der stadig ingen drenge.
Jeg tænkte ved mig selv at Allan nok kom bærende med sønnen lige om lidt...men nej.
Klokken 23.00 kommer min søn glad og frejdig ind af døren. Det viser sig at Laurits var faldet i søvn på vej til håndbold, og derfor var i tip top form!

Jeg tager ham med på badeværelset, for at få ham i nattøjet, lidt hurtigt, og derefter lige på hovedet i seng.
Men Laurits har aldrig travlt.
Han snakkede, som sædvanlig, en ko ud af en kløvermark, mens han lige fik styr på nattoilettet.

Mens han sidder der, kigger han på mig og siger:
"Moar, min mave har det helt fint, men min navle...den har det vist lidt skidt!"
Jeg måtte kigge væk, og ordne nattøjet en gang til, mens jeg kæmpede med grinet. Laurits var dybt alvorlig, så jeg måtte lægge ansigtet i de rette folder, og spørge ind til navlen.
"Jeg tror faktisk at den er ok igen mor, jeg skulle bare lige have den sidste puha ud af numsen!"

Jamen så var det jo på plads, Laurits fik nattøj på, og blev lagt i seng. 5 minutter efter sov han fredeligt...i midten af mors og fars seng :)

Pragtfulde unge...

*Husk de 3 K'er,
som man får mere af,
jo mere man bruger
dem:
Kærlighed,
Kræfter og
Kløgt.*

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dumme navle ;-)

Knus fra Tanten

Anonym sagde ...

hvad bilder den "dumme" mor sig ind at grine i det skjulte af mormors lille guldklump FY FY
knus og et lille smil fra mormor