Da jeg kom på arbejde, havde to af mine skønne kollegaer, fra en anden afdeling, været på spil.
Jeg mødte ind til et kontor der var tapet fuldstændig til!
Alt hvad der kunne sidde fast til noget, sad fast. Stolene omkring bordet, vagtbogen til bordet, musen, køleskabsdøren og låget på kaffemaskinen.
Fru Sørensen, hvis du læser med, kan du vel næsten gætte hvem der kan finde på sådan noget...jo jo...dit familiemedlem og fru Stilling ;)
Hold da op hvor havde de hygget sig. Senere mødtes vi, og grinede så vi fik ondt i maven.
Det er skønt at kunne grine lidt i disse dage, det har der ikke rigtig været plads til i den senere tid.
Jeg har, igår, sagt på gensyn til endnu en af mine vidunderlige kollegaer. Denne gang synes jeg det var hårdt...Fru. Sørensen var der på min første dag, og vi klikkede fra starten...øv øv, hvor vil jeg savne hende.
I eftermiddags har jeg så sagt goddag til en ny kollega, som starter på mandag.
Jeg håber inderligt at vi kommer godt ud af det sammen, for vi trænger i den grad til at komme videre i vores hus.
Få styr på dagligdagen igen, så vores beboere kan finde ro.
Efter 2 timers overarbejde, kom jeg hjem til mine to drenge og mine to piger.
Der var tilberedt en skøn aftensmad, og vi hyggesnakkede meget omkring bordet.
Sif søger stadig gemmestederne, og det er helt ok, men jeg finder hende dog, og tager hende op.
Hun må ikke blive bange for os, og det er dejligt at opdage, at hun med det samme begynder at spinde.
Hun trykker sig helt op af mig, og hun vælger at blive hos mig selvom jeg slipper hende.
Hun lægger sig helt op til min hals, musser mig, og tramper så det er en lyst. Jeg sad med hende i 40 minutter, før hun hoppede ned og smuttede ind under skabet i stuen.
Den kommer lige så stille...trygheden. Hun skal bare have tid, den smukke Sif.
Frida, den rumpenisse, hun har ikke brug for tid. Hun er på farten, og skal have styr på det hele.
Hun sætter sig ved siden af os, kigger op, og løfter forpoterne...Ta' mig dog op...siger øjnene, og det gør vi så. Vi to har sovet i arm i nat, og jeg havde helt glemt, hvor dejligt det er er...
Misser og madammer...sikke en dag :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar