Kvinder og gule forhæng...

Der er mange typer kvinder...

Der er kvinder, som man kommer i snak med, når vi har været på samme
4-sengsstue, i mindre end 10 min...
Der er kvinder der lige skal se én an, for så at åbne op, og derefter snak snak snak...
Der er kvinder som ligger i sengen ved siden af, og først kommer med i snakken efter en dags tid...
Der er kvinder der aldrig når at komme på banen...
Der er kvinder som deler ud af sin livserfaring for at hjælpe når du er usikker...
Der er kvinder som i de første 3-4 dage, når at døbe stuen "Tøsekollegiet"...
Der er kvinder der si´r "pøj pøj, og vi ses når du kommer op på stuen igen. Du skal ikke være nervøs"...
Der er kvinder som er fyldt med mange års fødselsdage, og alligevel er en del af "Tøsekollegiet"...

Der er kvinder, som hele ugen er mine sygeplejesker...
Følelsen af, at disse sygeplejesker, var der 100% for mig da jeg måtte indlægges akut, er helt utrolig, og meget dejlig at opleve, når man bliver usikker eller ked...Stor ros til dem!

Så er der de gule forhæng...

De gule forhæng opdelte 4-sengsstuen, da jeg ankom...
De gule forhæng blev stille og rolig trukket til side, da vi begyndte at snakke sammen...
De gule forhæng var helt usynlige i de 3-4 dage, hvor det var de samme 4 kvinder der lå i sengene...

Det sidste døgn, blev de gule forhæng lige så stille trukket for igen...
Der var kommet nye kvinder til, og stemningen ændrede sig...
Til sidst var vi to kvinder, som endnu ikke havde trukket forhænget imellem os, for...
En smuk ældre kvinde, der fortalte om sit lange liv, til en anden kvinde, som havde haft rigtig ondt i maven i mange dage...

Så blev det morgen, og jeg fik lov til, igen, at komme hjem til min egen trygge verden...

Men kvinderne fra min uge på Helsingør sygehus, glemmer jeg ikke lige med det samme. De var, på hver deres måde, med til at gøre min uge sjovere, hyggeligere og meget klogere.

...og tiden hvor de gule forhæng var trukket fra, var den bedste tid...