lørdag den 16. februar 2008

Kronborg kalder...

Vejret har jo været helt vidunderligt i dag, så vi tog godt med varmt tøj på, og kørte en tur til Kronborg.


Jeg får altid en rigtig dejlig fornemmelse i maven, når jeg er i nærheden af det gamle slot...


Da jeg var barn, tog hele familien jævnligt ud til slottet for at gå tur.

Min far boede lige ved siden af, hele hans barndom, og vi har fået mange skønne historier om dette område.


Da min bror og svigerinde boede i Helsingør, gik vi ture rundt om slottet, med ungerne i barnevogn. Man kan få ordnet hele verdenssituationen på sådan en vandring.


I dag var vi nede ved stranden og smed sten i vandet, det elsker Laurits. Bagefter tog vi turen rundt, og der blev stillet mange spændende spørgsmål.

Hvem havde dog boet her, og hvorfor kunne man ikke komme ind ad græshøjenes små døre?


Laurits fik en dyb rynke i panden, da det gik op for ham, at svanerne og ænderne kom svømmende over til os, fordi de var sikre på at vi havde brød med til dem...

og det havde vi jo glemt...


Det betyder at vi, snart igen, pakker os godt ind, og ta'r turen rundt om det dejlige gamle slot en gang til.


*Lad være med at vente
med at have det sjovt,
til du er færdig med noget.
Måske bliver du aldrig færdig.*





1 kommentar:

Anonym sagde ...

skønne billeder af en dejlig lille familie :)

knus fra mormor