onsdag den 23. april 2008

Jeg er så glad for min cykel...

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde.

I dag har jeg cyklet både frem og tilbage fra Bredegaard.
For nogen vil det ikke være et problem, men for mig er det en lille sejr :)

Jeg har altid cyklet, og har altid elsket det...altså små ture.

Sidste år begyndte jeg at cykle til arbejde, men ikke regelmæssigt.
Bare når vejret var godt, og vinden blæste i den rigtige retning (;
Så blev cyklen stjålet, og først her til påske, fik jeg købt en ny.

Siden påske er det så blevet en fast del af min rutine, at jeg cykler den ene vej på job, og tager toget den anden vej.
Når de lange sommeraftner kommer, cykler jeg nogle gange begge veje...som i dag, hvor jeg har haft en *skæv* vagt (12-20)

Det er ikke småting jeg kan nå at tænke igennem på de 35 minutter det ta'r mig.
Det er alt fra indkøb, blog-idéer til at øve på en tale, eller funderer over hvorfor ens ægteskab er som det er.
Pludselig er jeg på toppen af Dalstrup bakke, som godt kan være en hård nyser, og jeg har slet ikke lagt mærke til hvor hurtigt det er gået :)

Jeg er nået dertil nu, hvor jeg bliver *høj* af cykelturen.
Jeg glæder mig til næste tur, og toget trækker ikke i mig, som det har gjort.

God motion, på en smuk baggrund...

*Lykkens hemmelighed ligger ikke i
at gøre det man gerne vil gøre,
men i at kunne lide det man skal gøre*




3 kommentarer:

Annette sagde ...

Godt gået... eller rettere sagt cyklet.

Anonym sagde ...

godt min skat ...og det er også sundt at få "vendt" det hele lidt inde i hovedet...så løser problemerne sig stille og roligt.
knus herfra søndermarken

Anonym sagde ...

Hvor er det dejligt du er kommet igang med at cykle. Og ja hvor har man pludselig lang tid til at tænke over livets gang. vi ses på lørdag. Håber at høre lidt mere om hvad for nogle tanker der når igennem på sådan en køre tur. Stort knus til jer.

Heidi