Lus...

Det er aldrig skægt at have lus...
men at have lus i et afrohår, det er slet ikke spændende :(

Vi fandt dem i går, så dagen i dag er gået med at kæmme, spraye håret til, i et nyt matas-produkt, og kæmme igen.
Nu venter vi så i 8-10 timer, og så skal håret vaskes. Det er en langsomlig proces, men det er noget der virker...hvis man skal tro den skønne matas-kvinde, som har kendt Laurits siden han kom hjem til os.

Da vi havde smurt alt håret ind, og det var tid til morgenmad, kom det meget bestemt fra Laurits: *Moar, jeg vil altså kun be´om en bolle til morgenmad, for det er bedst for mit hår!*

Det er godt nok svært, ikke at klø sig i håret, mens det er fedtet ind i olien.
Så vi vasker hænder i en lind strøm, mens moderen bruger tiden, der pludselig kom, til at rydde op, vaske, og få vores hjem til at se beboeligt ud igen ;)

Det klør alle vegne...

*Natalie elsker mig,
men hvis hun gør det,
så cykler jeg altså
bare fra hende*

Laurits 4 år...som har 97 kærester ;)