Tykke maver...

Laurits fik en dvd med *Bamses billedebog* i dag.

Han elsker den gule bamse, og han kan alle sangene...det lyder skønt, når han synger dem.

Pludselig kigger Laurits på mig og si'r:
*Mor, er bedstefar og morfar's maver lige så tykke som bamses?*

Tja...hvad si'r man så...ungen har draget en sammenligning, som jeg ikke kan komme udenom.
Jeg giver ham ret, og min søn er tilfreds.

Men jeg mærker også, at han er lidt stolt.
Bamse har noget, som hans to bedstefædre også har...en dejlig tryg favn, som Laurits kan putte sig i, hvis han trænger til det.
Jeg vælger at se det som en form for tryghed, og jeg ved at lige de to *maver* indeholder en masse kærlighed til deres barnebarn.

Findes der noget bedre end en tryg favn...

*At blive bedsteforældre
er Guds godtgørelse,
for at blive ældre*.