fredag den 25. juli 2008

Det kan jeg godt se, sagde den ene blinde til den anden...

Det er sommerferietid på Bredegaard.

6 ud af 7 beboere i hus A er- eller har været hjemme hos deres familier på ferie.
Der er blevet kræset lidt om den 7. beboer, som har været *alene hjemme*, og det har han nydt i fulde drag ;)

I dag fik jeg en beboer mere hjem, og de to ville gerne en tur til Helsingør og spise pizza.

Jeg har aldrig fortrudt at jeg ikke har fået mig et kørekort, men jeg må indrømme at det ville være nemmere at sætte sig i en bil, end at ledsage én i hver arm, mens vi benytter de offentlige transportmidler ;)
Vi var heldig at få kørelejlighed til Helsingør, og vi blev sat af ved stationen.

Hold da op, hvor folk dog glor, når man kommer gående med to blinde mennesker!
Jeg kan blive så træt, når jeg gang på gang oplever at mennesker...
voksne mennesker, stopper op, og vender rundt, for at se på os...du almægtige...har de aldrig set en blind?!

Nogle dage ser jeg det slet ikke, men andre dage, skær det i øjnene...godt at vores beboere ikke oplever det.

Nå, vi nåede til vores bestemmelsested, og gutterne fik bestilt.
Vi spiste dejlige pizzaer, og fik slukket tørsten.
Mine to beboere havde jo ikke talt sammen i en uge, så der var nok at tage hul på.

Her er det dejligt, som pædagog, at kunne læne sig tilbage og lade de to føre en samtale, uden min indblanding.
I mit job, er jeg på hele tiden.
Jeg skal ofte starte en snak, og helst deltage hele tiden.

Nogle pædagoger er brugte i deres krop, når de kommer hjem...jeg er ofte brugt i mit hoved, for jeg er på lige så snart jeg træder ind af døren. Mine beboere er jo meget selvhjulpene, men skal guides verbalt meget af tiden.
Det kan godt være hårdt en gang i mellem...
også selvom jeg er et sludrechatol...he he;)

I dag klarede gutterne meget af snakken selv. Det var dejligt at høre, hvor meget de havde at fortælle hinanden.

Efter pizzaen fandt vi en hyggelig café, hvor en af beboerne bød på kaffe...skønt.

Det var et par trætte mandfolk jeg fik med hjem til Bredegaard, men de havde hygget, og det var hovedsagen for mig.

Lækkert at kunne sætte sig ud på sin cykel, og vide at togturene var slut for i dag :)

Jeg er så glad for min cykel...

*Jeg elsker at sidde alene
og drømme og fantasere,
men jeg har været
længe nok alene,
så vil jeg ikke være
alene mere.
Så er det godt at
ha' en rigtig ven.
og ha' nogen at snakke
med igen*




2 kommentarer:

Anonym sagde ...

ja ja skat dem fra hus A er heldige at ha`"en rigtig ven " og det har de i dig.........og så kan du " drømme og fantaserer " på cykelturen hjem...så skidt med det kørekort.
knus fra mor

Annette sagde ...

Du har rigtig fundet din plads, jobmæssigt.

Ang. kørekort, så tænk på hvor meget man oplever i de offentlige... :-)