At bære...

Jeg sad og kiggede i mine gemmer i går aftes, og der fandt jeg dette digt.
Det siger så meget, og jeg synes det er utrolig smukt...

At Bære.

Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,

om hvad der oppe i himlen hændte,

den siger, at engang den kære gud

sagde til englene, vil I gå bud?

Der er et barn som skal fødes på jord

vil I prøve at finde en far og en mor,

som vil elske og pleje dets krop og sjæl,

det er netop en opgave helt speciel.

I ved, at jeg elsker svagt og småt,

og jeg ønsker, at barnet skal få det godt.

Så de to, der bliver dets far og mor

må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se,

at der kan være mening med det.

At barnet må lære, at tumle og lege,

og at det kræver så megen pleje.

Men de vil nok efterhånden lære,

at det giver kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt,

og medgang alene er ikke sundt.

men modtager de barnet, som gave de to,

så bliver det en kilde til indsigt og ro,

og så kan det sikkert med tiden læres,

at livet er både at bære - og bæres

Ukendt forfatter.