søndag den 25. maj 2008

Snavsede børn leger bedst...

I formiddags tog vi en tur på naturlegepladsen i Hillerød.

Annette, Mollie, Oscar, Heidi, Sanne, Majbrit, Amalie,
Laurits og jeg havde aftalt at mødes.

Jeg smurte en stor madkurv, med en masse grøntsager, Annette havde kaffe og småkager med,
og Heidi kom med hotwings...uhmm.

Vi var der kl.10.30, og der var allerede rigtig mange mennesker.
Alle bænke og bålsteder var optaget, så vi lagde et tæppe ud på græsset
og slog os ned.

Hvor er det dejligt at opleve ungerne på legepladsen.
De vidste hvor vi var, og så begav de sig ud på egen hånd.
Jævnligt kom de tilbage og blev fyldt op med gulerødder, ærter, saftevand og sandwish.

Der blev klatret, kravlet, balanceret og hoppet til den helt store guldmedalje.
Nogle gange faldt de og slog sig, de små...
men efter et knus og et pust var de på benene igen.

Det var tre meget *støvede* unger der sad og sludrede på bagsæde, da vi kørte hjem, men pyt med det.
Det betyder at de har hygget, og vi har et par gode vaskemaskiner ;)

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, som jeg håber at vi får
mange flere af i løbet af sommeren.

Søndagshygge, dejligt...


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

der er ikke noget så skønt som en beskidt unge....og hvor ser det hyggeligt ud

Annette sagde ...

Rigtig hyggelig tur og tak for billederne og madpakken :-), har lige ligget med migræne et par dage, så derfor en lidt sen kommentar. Mollie blev ren igen, men vandet var sort....