tirsdag den 27. maj 2008

Solen er så rød mor...

Jeg har altid haft en drøm om, at synge Laurits i søvn...

Det var så her til aften jeg fik lov til det :)

Jeg har haft dagvagt i dag, så Laurits har været tidlig oppe.
Det er ikke altid at han sover nede i børnehaven, og idag havde han ikke haft tid.

Det ta'r hårdt på kræfterne at hjælpe far med at træne pigerne i hallen,
og det er faktisk også lidt hårdt at spise spaghetti med kødsovs...
især når man ikke må få koldskål bagefter...
meget streng mor ham Laurits har ;)
Han var for træt til at blive hysterisk, men han syntes altså jeg var tarvelig.

Vi satte os ind for at læse godnathistorie.

For øjeblikket vil han gerne synge sange fra den store *Åh abe* sangbog.
Jeg synes det er super hyggeligt at synge med ham, for det har vi gjort siden han var lille bitte.

Da vi havde sunget to sange, kunne jeg godt mærke at Laurits var ved at lægge sig til rette på mit skød,
så jeg tog chancen, og valgte den stille sang *Solen er så rød mor*.
Da jeg havde sunget den én gang, var Laurits' øjne meget små,
så jeg startede forfra.

Næste gang jeg kiggede på ham, sov han sødt.

Der er noget helt vidunderligt ved at sidde med sin søn i armene og vide at han er faldet til ro, ved lyden af en stemme han kender.

Kald mig bare romantisk og lidt naiv...jeg kan ta' det ;)

Jeg synes bare at han er den lækreste unge...han er min :)

*Kun kærlighed er i stand til
at forbinde levende væsener på en
sådan måde, at de bliver fuldkomne,
for kun den tager fat i dem
og sammenføjer dem ved at knytte
det allerdybeste i hver især*

Ingen kommentarer: