Fest i gaden...

På mandag fylder Bredegaard 75 år.

I går og i dag har vi været på farten.

Fredag var der stort åbent hus og reception, med mange gæster.

Mænd og kvinder i jakkesæt, som i deres taler, lover en masse som de ikke kan holde...og beboerne sidder og hører på det.

I dag har vi været nede på torvet i Fredensborg by, og serveret kaffe og muffins for de handlende.

Det har været en rigtig dejlig dag, med glade beboere, glade *kaffedrikkere* og super godt vejr.

Bredegaards band *De spillende muldvarper* kom gående op gennem gågaden, mens de spillede skøn sambamusik:)

Det band emmer af livsglæde og varme.

Det er så dejligt at opleve, og jeg kan ikke frasige mig at

jeg bliver varm i mit hjerte når de gi´r den gas.

I morgen holder jeg fri, og lader op til den store fødselsdagsfest mandag.

Vi venter spændt...

Jeg kiggede væk et øjeblik...

...og min lille dreng er blevet stor.

De sidste par dage har jeg mødt mennesker på min vej,
som ikke har set Laurits længe.
De stopper op, og si'r at min dreng vokser stærkt.
*Han får lange ben*, var der én der sagde;)
De har sikkert ret.

Jeg ser på ham hver dag, men opdager ikke at han gror...
før jeg får fat i et par af de lange bukser, som pludselig er blevet korte.

I sidste uge fandt jeg et par nye håndboldsko til torsdagstræningen.

Jeg synes stadig at han har små nuttede fødder,
og de fylder stadig kun min hånd...men se nu...
de første kravle/gå sko og de sidste nye håndboldsko...
hvad skete der på få år?

Mit barn lærte sig at gå, og siden at løbe.
Han er super god til det sidste, og det hjælper ham til træningen.

Men jeg kiggede kun væk et øjeblik...

*Det vigtige er ikke
hvad jeg tænker
om mine børn,
men hvad mine børn
tror om sig selv*

Helt stille...

Her er helt stille...
Jeg kan lige høre lyden af fjernsynet der kører inde i stuen.

Her er stille, fordi min dreng har taget hul på en ny
og spændende tid...
Han er blevet hentet af en god legekammerats mor,
og han kommer først hjem senere.

Nogle vil måske tænke:*Naaj Jette, nu holder du!*,
men det er altså første gang det sker.
Vi har altid lavet aftaler lang tid i forvejen, og Laurits har gået
og glædet sig.
I formiddags skrev Allan til mig, at Laurits vil tage med sin legekammerat hjem.

Tag ikke fejl, jeg synes det er super dejligt at vi kan gøre det på den måde.
Drengene hygger sig vildt i hinandens selskab, og vi andre når nogle ting, der nok var blevet udsat.
Næste gang henter jeg drengene lidt tidligere, og så hygger vi herhjemme.

De bedste legekammerater...

*Den eneste måde
at have en ven på,
er at være en ven*

Hjemme igen...

Jeg har været på beboerferie hele ugen...
Vi tog af sted mandag, og vi har haft en dejlig uge.

Modsat mit gamle arbejde, hvor jeg var helt radbrækket efter en koloni, er Bredegaards ferier meget bedre...
her er ingen dumme løft, bleer der skal skiftes eller hænder der
skal bruges til *Tegn Til Tale*.

Til gengæld er man fyldt helt op i hovedet når man kommer hjem...
Jeg er *på* verbalt hele tiden.
Beboerne kommer ind i et sommerhus, hvor alt er nyt for dem.
Intet er hvor det plejer at være.
Det kræver utrolige mængder energi fra deres side...
og en masse snak fra vores side, for de skal guides hele tiden.

Men hvor har vi hygget!
Vi har været på mange ture, i et behageligt tempo, og vi har oplevet en masse:)
Jeg tror at vi var mange der godt kunne være blevet lidt længere...
men fredag var det på tide at vende snuden hjemad,
hvad enten vi havde lyst eller ej.

Vel hjemme på Bredegaard faldt de fleste af mine beboere helt sammen.
Vante omgivelser, og trygheden er der igen
...så er det ok at blive træt:)

På hjemmefronten ventede et besøg fra Fejø.
Vi kørte på naturlegepladsen, hvor der blev grillet og ungerne havde hele legepladsen for sig selv, skønt!

Det var skønt at få krammet på svigerinden igen,
og få sat nogle ting i perspektiv...tak søde:)

Senere gik vi alle ned til det omrejsende tvoli, der besøger Espergærde i forbindelse med byfesten.
Ungerne fik prøvet det der skulle prøves, og så var det sengetid.

Jeg var godt nok fladmast da jeg endelig ramte min egen hovedpude.

Nu venter en uge, hvor der skal gøres klar til Bredegaards 75 års fødselsdag.
Der skal festes i flere dage...spændende at se om alt forløber efter planen.

På med vanten igen...

Tømmermænd...

Dagen derpå...

Puha, mit hoved dunker, og lige meget hvor meget vand jeg drikker,
bliver jeg ved at være tør i munden...tømmermænd :(

Jeg har aldrig været den store *fuldebøtte*, men da Laurits kom stoppede det helt...
én af os skal jo være klar til at underholde sønnen dagen efter en fest :)

Vi havde en SUVERÆN aften!

Alle havde gjort rigtig meget ud af deres udklædning. Det er lang tid siden jeg har grint så meget:)
Maden var super, musikken var høj, og indslagene var helt utrolige!
Der var mange der havde forberedt noget hjemmefra.
Selv dronningen havde skrevet en tale.

Vores 4 priser blev givet til de helt rigtige.

Da jeg lagde mig på en sofa, var klokken 05.30, og jeg syntes god nok at stuen snurrede vel meget rundt;)

Jeg tror at det var en kulmination på alle forberedelserne og alt den energi der var lagt i festen, der gjorde at jeg blev fuld...og så tror jeg at jeg, på et tidspunkt i nat, kom i tanke om at Laurits har to forældre.

*Tina Turner* og jeg havde begge temmelig ondt i håret da vi gik ned på Græsted skole for at rydde op...

man arbejder ikke så hurtigt dagen derpå;)

Jeg gør det aldrig igen...men sikken en fest!

V.I.P...

Så er det i morgen at Græsted skole bliver centrum for årets største fest!

Dansk og udenlanske sangere er samlet for at holde fest med ligestillede;)
Regentparret er inviteret...en halv time senere end os andre...
man ankommer vel med stil:)

Der er lagt så mange kræfter og energi i denne fest, og jeg er sikker på at 6 af os glæder os mere end nogle andre...
klapper alt, er der nok mad, hygger folk sig...?

Det bliver så stort at se når gæsterne ankommer, hvordan de er udklædt.
Rygterne vil vide at rigtig mange har gjort meget ud af udklædningen.

Festudvalget har gjort deres til at stilen er lagt...affarvet hår, mørkere hår, langt hår, gråt hår, strithår og kæmpe barkenbarder...store maver, høje hæle, glimmertøj og cowboyslips...jo jo det skal nok blive stort!

Jeg lover at der kommer et billede eller to på bloggen, når det hele er overstået ;)

I en lille båd der gynger...har jeg planer om at synge...hvis jeg tør;)

Tænksom...

En skøn veninde kom forbi en tur i aften.

Vi har været veninder i 18-20 år nu, så vi ved næsten hvad
den anden tænker, før det kommer ud af munden.
Det er rart at have én i nærheden, der ved præcis hvor i maven
det gør ondt lige nu.

Vi bruger meget tid sammen for øjeblikket, for vi mosler med noget af det samme...
men det fede er, at vi ikke bare stryger hinanden op og ned af ryggen...
vi stiller spørgsmål der skal tænkes over, der kræver lidt tid at svare på,
men som skal stilles, for at finde ud af, hvilken vej man skal gå.

Og der er mange veje at gå...man kan blive på sin sti, man kan bygge en bro, man kan vælge at gå en anden vej...eller man kan stoppe op, og holde pause i skyggen.

Er der én der har et kort...

*Til tider sidder jeg
og tænker,
og til tider
sidder jeg bare*

Nedtællingen er startet...

I dag er der to måneder til en af de største oplevelser i mit liv...
kun overgået af rejsen ned efter Laurits.

Om to måneder skal jeg igen opleve det land, som altid har fyldt meget i mig.
Ned til varmen, duftene, lugtene, det venlige folkefærd, fattigdommen...og de store oplevelser der venter på os.

Jeg glæder mig så meget til at følge mor i hendes indtryk.
Det er jo i den grad en ny verden der åbner sig for hende...
og jeg er glad for at jeg skal være lige ved siden af dig mor.
Det bliver så stort!

Jeg har valgt ikke at bekymre mig om det herhjemme.
Drengene skal nok hygge sig, og en pause fra mor og kone, skade nok ikke...

Det at vi skal 4 piger afsted, bliver bare så spændende.
Vi behøver ikke at bekymre os om pinlige pauser...det har vist aldrig været et problem for os ;)

Nu begynder jeg at tælle ned.

2 måneder...

Nul huller...

Så kom dagen, hvor Laurits skulle til tandlægen.

Mens vi gjorde os klar, fortalte han mig, at han altså ikke havde lyst til at komme derop.
Vi talte om, at det er vigtigt at tænderne bliver chekket.

Da vi trådte ind på Tibberupskolen, måtte jeg bruge rigtig mange kræfter på ikke at vise Laurits hvor utilpas jeg var...lugten og omgivelserne, fik mig tilbage til 12 års alderen,
hvor jeg selv kom her.
Jeg har aldrig brudt mig om at gå til tandlæge,
heller ikke i mit voksenliv.
Men det er med tandlægebesøg som med tordenvejr...det er ok at være rigtig bange for det når man er sig selv. Men når der kommer barn til, må man vise ham, at han ikke skal være urolige...mor passer på dig.
Og det kan man kun, hvis man kommer overens med sin angst...så det øver jeg mig rigtig meget på;)

Den søde klinikassistent kom ud og hentede os.
Laurits krøb helt ind i mig.
Han kom ned i stolen og fik *hagesmæken* på.
Karen, som den nye tandlæge hedder, var utrolig sød. Ikke pylret men bestemt, på den gode måde.
Det fik Laurits til at slappe af, og åbne munden.

Hun sagde at han havde meget flotte tænder.
Hun fortalte også at han har krydsbid i venstre side. Når han bliver ældre skal bøjletandlægen kigge på det, og rette op, så kæben ikke tager skade.
Laurits fik stor ros for sin tandbørstning...skulderklap til forældrene;)
Det hele tog 10 minutter, og så var vi ude igen.

Laurits sang hele vejen hjem, og nu sidder han og hygger mens der bliver set speedway:)

5 år, og nul huller...

*Min farmor har slet ikke
nogen tænder,
for tandlægen havde
ikke nogen,
hun kunne lide*

Marie, 7 år

Fødselsdag...

Min store dreng, er blevet større i dag.

Klokken 06.27 vækkede han mig, og spurgte:*Mor, er jeg 5 år nu?*
Han fik et stort knus og en forsikring om, at den er god nok,
nu er han 5;)

5 år...hvor bliver tiden af?
Jeg synes det er et øjeblik siden, jeg stod og så ned på ham,
da han lå i sengen på børnehjemmet.
Det er også kun et øjeblik siden jeg skiftede hans bleer,
og gav ham flasken med vællingen, inden han skulle sove.

Jeg savner kun den tid, et øjeblik...nu er der andre ting der fylder i hans og mit liv.
Alt bliver stavet, og der står *Laurits* på alle tegninger.
Han lægger sammen, og trækker fra...godt at han snart skal i *skolegruppe*, nede i børnehaven;)

Jeg tror jeg skal blive bedre til at nyde det næste år, hvor han stadig er *lille*.
Ved denne tid, om et år, så er han på vej i skole...og så går tiden stærkt!

Laurits har haft en dejlig fødselsdag, med masser af gæster til brunch.
Nu bliver der samlet LEGO, og i aften skal der risengrød på bordet:)

Min store dreng...

Forberedelser...

Jeg kom hjem efter en nattevagt, hvor jeg ikke fik sovet så meget.
Man kan nå at tænke mange tanker, når man passer på Bredegaard.

Da jeg kom hjem, spiste jeg morgenmad, og så gik jeg ellers igang med at stege bacon, og pølser til i morgen...

Jeg tror der går et stykke tid, før jeg skal spise noget af det igen...hold da op, hvor det lugter og grisser :)

Da stegningen var overstået, cyklede jeg i centeret og fik handlet det sidste ind, og så hjem igen.

Så var det tid at dyppe jordbær og blande slikposer.

Nu har jeg lige en lille pause, og så er det tid til et bad...og så går turen igen til Bredegaard.

I morgen er det Laurits' fødselsdag...

*Vær ikke bange for
at tage store skridt.
Du kan ikke komme
over en kløft
i to små hop*

På den igen...

Jeg har haft dagvagt idag.
Jeg møder ind kl.7.00 og går igen kl.15.00.

Da klokken var 8.00 ringede nattevagten og meldte sig syg.
Gode råd var dyre.
Det er to af de andre huse der har natten, og de kunne ikke lige se lyset...og så må man jo forhandle;)

Jeg tilbød min hjælp, mod at de hjælper mig på søndag, for der har jeg aftenvagt, og Laurits fylder 5 år.

Intet problem, der bliver set efter mine beboere søndag.

Så jeg tog hjem, og valgte så den største regnbyge,
at handle ind i ;)
og én mere til at gå hjem på...

Et varmt karbad gjorde lykke.
Jeg var alene hjemme, for drengene har været i biffen
og se *Kong Fu Panda*.
Det er første gang at Laurits har været i biografen, og det havde været en stor succes!

Han havde blandet slik, og siddet pivstille i 1½ time.
De havde vist hygget sig gevaldigt:)

Nu venter en nattvagt forude.
Jeg skal være på Bredegaard igen kl.21.00.

Normalt ville jeg jo have fri i morgen, men jeg snupper
lige en aftenvagt:)
Pyt, jeg har fri søndag, det er det vigtigste.

Man skal hjælpe hinanden...

*Ordet "umuligt"
er sort.
"Jeg kan" er som
en flamme af guld*

Facebook...

jeg bliver nød til at indrømme det...

Jeg er røget med på *facebookbølgen*:)

Det er lang tid siden at min gode veninde inviterede mig ind på siden.
Jeg var inde og oprette mig, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var mig.
Jeg syntes at det virkede meget indviklet, så jeg deaktiverede mig...

I tirsdags kom Heidi og jeg så til at snakke om det.
Hun er derinde, og det er Annette også + deres mænd.
De talte begge varmt om det, og at det var jo slet ikke så svært,
som jeg gjorde det til;)
Nå, tænkte jeg ved mig selv, nu må det prøves...jeg kan jo altid smutte igen.

Hold da op en verden der åbner sig!

Når først man får begyndt, så er det godt nok svært at stoppe :)
Gamle venner, skolekammerater og hemmelige forelskelser dukker op,
og man bli'r helt glad!
Så tak Heidi, for skubbet i den retning;)

Endnu en tidsrøver...

*Det er ikke fordi ting
er vanskelige,
vi ikke tør.
Det er fordi,
vi ikke tør,
at ting er vanskelige*

Mama Mia...

Jeg har, for første gang, været i biffen kl.14.00 på en tirsdag eftermiddag.

Heidi og jeg tog ind og så *Mama Mia*...
Hvis du stadig overvejer at tage ind og se den, så se at komme af sted!!
Den er simpelthen SÅ god og sød.
Man bliver helt glad i låget af at se den :)
Alle skuespillerne er super seje, og de synger skønt.

Jeg røg lige hjem, og fandt ABBA's samlede værker frem...
men jeg gad kun høre dem der er med i filmen, så i løbet af nul komma fem, havde jeg lavet min egen ABBA disk.
Det skal dog ikke afholde mig fra at købe soundtracket,
for de synger virkelig godt.

Op af stolene, og smut i biffen, den er det hele værd!!

Take a chance on me... ;)

Hygge på et højt plan...

Da jeg var barn, læste jeg tit tegneserien *Gammelpot*.

Den er tegnet så flot, og historierne var super gode.
For en måneds tid siden kom jeg pludselig i tanke om dem igen.

De kan vist ikke købes mere, så jeg søgte på Espergærde biblioteks hjemmeside... Bingo, de havde dem stadig :)

Jeg har lånt 9 hæfter.

I dag satte jeg mig ud på altanen, og mens regnen silede ned, nød jeg den første historie igen.

Pludselig var jeg 10 år, og sad på mit værelse, hjemme i Søndermarken...historien var lige så god, som den gang;)

Skøn hygge i 2. sals højde...

Det er så yndigt at følges ad...

Så fik de endelig hinanden...

På en smuk lørdag i København, sagde Lasse og Stine JA til,
at de vil elske og ære hinanden, og at de vil leve sammen
i lyst og nød.

De var så smukke begge to...og lige nervøse, men hvem er ikke det, på ens store dag :)

De holdt en suveræn fest, som på alle måde var i jeres ånd.

Der blev holdt så mange flotte og rørende taler.
Alle ønsker det bedste for brudeparret.

Jeg hørte talerne, men jeg brugte også tid på,
at kigge på Lasse og Stine.
Den måde de to så hinanden i øjnene hele aftenen,
fortalte mig, at de ved hvad de vil.

De har allerede nu haft deres sorger og glæder...flest glæder :)
og de er stærke sammen.

Man kan ikke spå om fremtiden, men man kan hjælpe og støtte hinanden...og så se hvad tiden bringer.

To som elsker hinanden...

*De bedste
og mest vidunderlige
ting i verden
kan hverken ses
eller røres.
De skal føles med hjertet*

Endelig fredag...

Yes, så nåede vi endelig til fredag.

Jeg har haft dagvagt hele ugen, og det synes jeg faktisk er lidt hårdt.
Der er hjemmedage med beboerne, en masse skrivearbejde og så har alle beboerne jo ferie, så jeg har tonset rundt de sidste dage.
Men nu har jeg fri i 4 dage, og dem vil jeg nyde.

I morgen skal vi til bryllup. Allans lillebror skal giftes, så vi skal til stor fest.
Det bliver rigtig spændende.
Laurits skal have en miniferie hos onkel Søren og tante Heidi, så han kan sagtens :)

Idag har jeg lavet fødselsdagsinvitationer til laurits' fødselsdag.
Jeg har tænkt mig at de skulle være lidt anderledes, for når man har en dreng der kan skrive sit eget navn, så må man benytte sig af det ;)

Så Laurits har siddet og skrevet sit navn rigtig mange gange i eftermiddags, mens vi fik styr på fredagen:

*Vi får altså en rigtig god dag i dag mor:
- Vi skal ha' slik
- Jeg har skrevet LAURITS 11 gange,
og jeg skal sove i midten!!*

I min søns verden, er disse ting lig med en god dag,
og det synes jeg bare er dejligt.

De små glæder...

*Kærlighed –
så er det
alt sammen sagt!*