De sidste par dage har jeg mødt mennesker på min vej,
som ikke har set Laurits længe.
De stopper op, og si'r at min dreng vokser stærkt.
*Han får lange ben*, var der én der sagde;)
De har sikkert ret.
Jeg ser på ham hver dag, men opdager ikke at han gror...
før jeg får fat i et par af de lange bukser, som pludselig er blevet korte.
I sidste uge fandt jeg et par nye håndboldsko til torsdagstræningen.
Jeg synes stadig at han har små nuttede fødder,
og de fylder stadig kun min hånd...men se nu...
de første kravle/gå sko og de sidste nye håndboldsko...
hvad skete der på få år?
Mit barn lærte sig at gå, og siden at løbe.
Han er super god til det sidste, og det hjælper ham til træningen.
Men jeg kiggede kun væk et øjeblik...
*Det vigtige er ikke
hvad jeg tænker
om mine børn,
men hvad mine børn
tror om sig selv*
3 kommentarer:
jamen sådan er det det man lige har købt er pludselig for småt....og heldigvis for det...
knus fra mormor
Som Bedstefar sagde, da vi så OL. . . *Tror du ikke Laurits bliver go til at løbe. . . ?* . . Vi ved thivertifald at han er go til bold. . . :-))
Knus Farmor
Jeg har det lidt på samme måde, jeg synes det var forleden jeg stod i babyafdelingen og nu er det str. 134 i tøj og 36 i sko, hvor var de lige toden blev af...?
Send en kommentar