Facebook...

jeg bliver nød til at indrømme det...

Jeg er røget med på *facebookbølgen*:)

Det er lang tid siden at min gode veninde inviterede mig ind på siden.
Jeg var inde og oprette mig, men fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var mig.
Jeg syntes at det virkede meget indviklet, så jeg deaktiverede mig...

I tirsdags kom Heidi og jeg så til at snakke om det.
Hun er derinde, og det er Annette også + deres mænd.
De talte begge varmt om det, og at det var jo slet ikke så svært,
som jeg gjorde det til;)
Nå, tænkte jeg ved mig selv, nu må det prøves...jeg kan jo altid smutte igen.

Hold da op en verden der åbner sig!

Når først man får begyndt, så er det godt nok svært at stoppe :)
Gamle venner, skolekammerater og hemmelige forelskelser dukker op,
og man bli'r helt glad!
Så tak Heidi, for skubbet i den retning;)

Endnu en tidsrøver...

*Det er ikke fordi ting
er vanskelige,
vi ikke tør.
Det er fordi,
vi ikke tør,
at ting er vanskelige*